Skip to main content

DIN VAGT

HER FINDER DU INFORMATION OM DET PRAKTISKE TIL DIN VAGT, MEN OGSÅ HVAD DU GØR, HVIS DU IKKE KAN MØDE OP TIL DIN VAGT OG HVAD DER SKER HVIS DU IKKE FRAMELDER DIN VAGT.

MØDETIDSPUNKTER

Mødetidspunkter fremgår af din vagtoversigt i www.copenhellcrew.dk.

Sørg altid for at komme i god tid, så du er klar til at arbejde fra din vagt starter. Vi anbefaler at komme mindst 15 min. før, så du kan nå at checke ind m.m.

CHECK IND OG CHECK UD

Når du er frivillig på COPENHELL, skal du checke ind og ud hver dag du arbejder. Dette gøres i check-in området (eller i nogle tilfælde på frivilligkontoret).

Det er meget vigtigt, at du husker dette! Kun efter særaftale kan der checkes ind og/eller ud andre steder end i crew check-in området.

Vi tilføjer et kort med afmærkning af vigtige områder, så snart det er klar!

Skulle du fortryde din tilmelding som frivillig, skal du framelde dig senest 1. juni– dette gøres i din profil på www.copenhellcrew.dk.

ARMBÅND

Du får adgang til alle 4 dage på festivalen, yderligere får du også adgang til vores særlige frivilligområde ”Satans baghave”, hvor du foruden frivilligbaren finder masser andre sjove og hyggelige aktiviteter igennem festivalen!

Derudover har du under dine vagter adgang til personalebagområdet, hvor du finder bl.a. Local catering og frivilligkontoret.

HVORDAN FÅR JEG MIN BILLET?

Når du har fået tildelt dine vagter, skal du acceptere dem. Derefter vil du kunne hente din billet inde på din profil i www.copenhellcrew.dk.

HVOR FÅR JEG ARMBÅND PÅ?

Du kan hente din festivalarmbånd samme steder som alle andre; altså både til vores pre-party på Onkel Dannys plads i København, samt i crew check-in.

Husk at afsætte tid til at få dit armbånd på før din første vagt.

FORSINKELSE

Når du møder ind som frivillig - både før, under og efter festivaldagene - er det vigtigt, at du kommer til tiden. Du skal være klar til at arbejde ved din vagts start.

Bliver du forsinket, er det vigtigt, at du ringer til frivilligkontoret på telefon 53669666, så snart du kan se, at du ikke når det til mødetidspunktet. 

På den måde ved vi, at du er på vej, og vi behøver derfor ikke lede efter en erstatning. Samtidig er det også lettere at finde dig og få dig ud på dit hold.

Bliver du mere end en time forsinket, forbeholder vi os retten til at rykke din vagt til en anden dag.

SYGDOM

Bliver du syg eller på anden måde uarbejdsdygtig, er det vigtigt, at du melder det hurtigst muligt til frivilligkontoret på telefon 53669666 samt sender en sygemelding til frivillig@copenhell.dk. Du er først registreret som sygemeldt, når vi har modtaget denne mail fra dig. 

Bliver du syg, efter at du har indløst din billet, vil du blive tilbudt at arbejde på et andet tidspunkt. Kan du ikke tage en vagt på et andet tidspunkt, kræver det en lægeerklæring til os på mail, for at du ikke bliver efterfaktureret (se ”Udeblivelse”). Bliver du syg under din vagt, skal du kontakte din teamleder. Kan du ikke få fat i din teamleder, skal du kontakte frivilligkontoret.

UDEBLIVELSE

Har du indløst din billet og fået armbånd, men ikke møder op til én eller flere af dine vagter, vil du, hvis ikke der findes en anden løsning, blive efterfaktureret. Betaler du ikke, bliver du blacklistet til fremtidige COPENHELL-festivaler og sagen bliver sendt til inkasso.

Du kan læse mere om dette i de regler og vilkår, som du i forbindelse med din tilmelding skal gennemlæse og bekræfte.