Parkering under COPENHELL 2025 foregår på festivalens nye parkeringsplads ved Kløverparken på Raffinaderivej 14, 2300 København S.

Parkeringspladsen åbner tirsdag den 18. juni kl: 16.00 og lukker igen søndag den 23. juni kl. 12:00. Alle køretøjer skal være fjernet senest ved lukketid.

Parkeringspladsen er åben døgnet rundt under hele perioden.

Ved ankomst fremvises din digitale parkeringsbillet, hvorefter du modtager et armbånd. Dette armbånd skal fastgøres rattet af dit køretøj og skal fremvises, hvis du kører ud og ind af parkeringspladsen.

Der er vagter ved indkørslen til parkeringspladsen døgnet rundt, men parkering af køretøjer sker på eget ansvar. Af sikkerhedsmæssige hensyn er det ikke tilladt at overnatte i biler på parkeringspladsen.

Køretøjer, der overskrider dimensionerne for en enkelt parkeringsplads (2,3 x 5 meter), skal købe ekstra pladser svarende til bilens størrelse.

Festivalgæster, der parkerer deres køretøj på COPENHELL PARKERING KLØVERPARKEN, kan benytte shuttlebusser direkte til festivalpladsen.  Busserne kører hver dag fra kl. 11:30 til 19:00 og igen fra 23:30 til en halv time efter festivalpladsens lukketid.

Køb parkeringsbillet her.

Bemærk:

- Vi har i år ikke adgang til den gamle parkeringsplads på Vindmøllevej, så parkering af biler foregår derfor i Kløverparken på Raffinaderivej ved siden af vores campingområde til autocampere og campingvogne

- Alle, der har købt campingbillet til autocamper eller campingvogn, har allerede en parkeringsplads inkluderet i billetten og behøver ikke at købe en separat

- COPENHELL udsender information om køb af handicapparkering tættere på festivalpladsen til de relevante billetkøbere, så snart handicapparkeringsområdet er klar

- Præcis information om områder til afsætning og opsamling af festivalgæster for henholdsvis almindelige køretøjer og Flextrafik følger i de kommende uger