DEFTONES & MASTODON TIL COPENHELL!
Endelig får København en udendørs metalfestival. En festival med 16 bands fordelt på to scener, men også en festival, der dyrker metalkulturen ude på pladsen. Copenhell afholdes på Refshaleøen, der vil blive indrettet råt og brutalt i de industrielle omgivelser kun få kilometer fra centrum.
Seneste nyt
Suicide Silence – Aflysning
March 9th, 2010På grund af logistiske problemer bliver det desværre alligevel ikke muligt for Suicide Silence at spille på Copenhell. Vi beklager dybt, da vi ligesom mange fans havde set frem til koncerten, og vi arbejder på højtryk på at finde en passende afløser. Som altid er gode tips velkomne på copenhell@livenation.dk
5 kommentarer »Mastodon, DevilDriver og Suicide Silence spiller på Copenhell!
March 1st, 2010Mastodon har i deres otte år lange karriere styret målrettet efter rockhimlen med deres blanding af progressiv rock og teknisk metal. I dag danser bandet med de store drenge og har netop turneret med Metallica. 2009-albummet ‘Crack the Sky’ blev en rigtig anmelder-darling, der også løb med titlen som ‘Årets internationale album’ ved den seneste Danish Metal Awards.
DevilDriver fra Californien spiller groovemetal, der leder tankerne mod bands som Pantera og Machine Head med en god dosis dødsmetal oveni. Sidst DevilDriver besøgte Danmark kvitterede Gaffa med 5 stjerner og kaldte blandt andet oplevelsen: “En times opvisning i, hvordan man hidser sit publikum op. Der var ikke et sekund til at få vejret i.” DevilDriver har også to gange forsøgt at lægge koncertgulv til ‘verdens største circlepit’ (Download Festival i 2007 og 2009), og andre end dem selv, mener at de står øverst på skamlen i denne muntre disciplin. Tjek selv på Youtube.
Sidste navn, Suicide Silence, er leveringsdygtige i en ekstrem, brutal omgang deathcore. For mange danskere er Suicide Silence et spritnyt navn, men deres debut-album ‘The Cleansing’ – blev mixet af vores egen Tue Madsen. Sidste års opfølger “No Time to Bleed” opnåede en 32.-plads på Billboards top 200. Suicide Silence blev desuden udråbt til at være ‘Best New Talent’ ved Revolver Golden Gods Awards i Los Angeles sidste år. Så USA er allerede sprunget på deres ekstremt kompromisløse metal – måske Danmark springer med efter Copenhell.
Hermed er festivalens program oppe på 12 navne! Med Deftones, Megadeth og Mastodon på toppen af plakaten er hovednavnene til dette års største metalbrag i København hermed på plads. De 4 sidste navne vil blive offentliggjort i april.
4 kommentarer »MIDNATSMETAL I IMPERIAL
February 25th, 2010Nu har du muligheden for at bestille billetter til 2 unikke events når Danmarks nye metalfestival, Copenhell, i samarbejde med BioZonen og CPH:DOX, skruer op for ‘Midnats Metal’ i Imperial bio i København i foråret 2010. Der vil være live bands på scenen inden hver film, og til begge arrangementer vil Anders Bøtter fra DR’s nye metal program Sort Søndag præsentere band og film, og inden giver Ølfabrikken en bajer på den sorte løber akkompagneret af metal DJ’s.
BIO program:
Slayer: War at the Warfield
Fredag den 12 marts kl. 23.59 vises den legendariske koncertfilm ‘Slayer: War at the Warfield’. Live support fra The Psyke Project.
Bestil billet (Slayer)
Iron Maiden – Flight 666
Langfredag, den 2 april kl. 23.59 vises Sam Dunn’s dokumentarfilm ‘Iron Maiden – Flight 666’ med live support fra årets DMeA vinder ‘Supercharger’.
Bestil billet (Iron Maiden)
Billetter bestilles på kino.dk / 70131211
1 kommentar »Deftones og Suicidal Tendencies føjet til programmet!
February 23rd, 2010De seneste uger har rygterne om en Deftones optræden til Copenhell svirret heftigt.
Heldigvis talte rygterne sandt – Deftones er 2. hovednavn på Copenhell! Bandet har netop varslet nyt album ”Diamond Eyes”, der udkommer i Danmark d. 17. Maj. Den første single, “Rocket Skates”, kan downloades ganske gratis fra dags dato via http://www.gunsrazorsknives.com/
Der har også været megen snak om Suicidal Tendencies, og ”The Fathers of Cross Over Thrash” med Mike Muir i front spiller da også på Copenhell. Glæd dig til at brøle med på det enorme bagkatalog af punk, thrash og skater-hits, som Suicidal har med sig: Institutionalized, Send Me Your Money og Lights Camera Revolution for at nævne et par stykker.
11 kommentarer »Hatebreed på plakaten!
February 3rd, 2010Jamie Jasta fra Hatebreed annonceret her til aften fra scenen i Store Vega at de kommer tilbage til København i juni i år for at spille på Copenhell!
3 kommentarer »MEGADETH er på plads til Copenhell
January 25th, 2010Første hovednavn er på plads til Copenhell, og samtidig starter billetsalget til helvede!
Københavns nye metalfestival Copenhell åbner i dag for billetboden og lokker med metal-giganterne Megadeth. Køber man sin billet før 1. februar, vanker der en gratis Copenhell-t-shirt designet af den legendariske coverartist Joe Petagno.
Er man lidt hurtigt ude og betaler sin festivalbillet før 1. februar 2010, følger der en Copenhell-t-shirt med i købet. Festivalens maskot er designet af Joe Petagno, der gennem de seneste 40 år har lavet illustrationer for bands som Led Zeppelin, Pink Floyd og Alice Cooper. Han er nok mest kendt for sine utallige Motörhead-covers.
7 kommentarer »DMeA : Årets Metal Debutalbum
January 13th, 2010På lørdag hyldes den danske metalscene ved Danish Metal Awards. Vinderen af årets danske debutalbum vinder et show på Copenhell hvor de skal optræde sammen med et utal af andre bands fra ind- og udland. De nominerede er:
Crocell: The God We Drowned
Kellermensch: Kellermensch
Nightlight: Funeral Love
Supercharger: Handgrenade Blues
The Cleansing: Poisoned Legacy