R.I.P.-området er COPENHELLs svar på et VIP-område, og det bliver her i 2019 gentænkt og opgraderet markant med blandt andet restaurant og barer med et eksklusivt sortiment af mad- og drikkevarer samt en tribune med udsigt over Pandæmonium-scenen. Når du træder ind i R.I.P.-området på COPENHELL 2019, bevæger dig du dig gennem en portal ind til en spændende parallelverden. Herinde kan du lade roen sænke sig over dig, så du får tid og plads til eftertænksomhed i de afslappende og luksuriøse omgivelser. Her finder du et frirum, hvor du kan trække stikket for en stund og nyde en unik cocktail eller et overdådigt måltid, mens du suger den fascinerende stemning til dig. Ud på aftenen vil R.I.P.-området udvikle sig til hedensk fest i både rummelige og intime rammer. Denne sanselige og åndelige opdagelsesrejse er det perfekte kontrapunkt til en travl festivalplads, og du vil forlade R.I.P.-området beriget i både krop, sjæl og sind.

R.I.P.-billetten giver  dig en COPENHELL-goodiebag. Din goodiebag indeholder en eksklusiv T-shirt, en øloplukker, en lighter og en powerbank. Den udleveres sammen med scanning af R.I.P.-billetten ved R.I.P.-indgangen til festivalen eller ved armbåndspåsætning før festivalen. Bemærk, at den ikke kan hentes i selve R.I.P.-området på festivalen. Størrelse på T-shirt angives ved køb af billet. T-shirten kan ikke byttes ved indgangen eller i merchandiseboderne på festivalpladsen. Bemærk, at du ikke kan hente din goodiebag efter festivalen, så husk at gå hen til R.I.P.-indgangen og modtage den, når du får sat dit festivalarmbånd på.

Hvis du har brug for endnu mere COPENHELL, tilbyder vi også skræddersyede oplevelser med bl.a. rundvisninger på festivalen. Kontakt mixen@copenhell.dk for at høre nærmere.