Psychotic waltz

PROGRESSIVE METAL (US)

pwphoto2.jpg
 

Pandæmonium
Fredag d. 23. juni kl. 14:00


Lige siden starten i slutningen af firserne har PSYCHOTIC WALTZ levet fint op til deres navn med mystisk, drømmeagtig stemningsmusik fyldt med psykedeliske elementer.

Tyngde, melodi, råhed og skønhed flyder sammen i bandets groovy musiklandskaber, og de bryder konsekvent alle regler og tramper genreafgrænsninger flade i deres konstant eksperimenterende og poetiske projekt. Vær parat til at opleve et band, som gennem snart 30 år har holdt sig kompromisløst til deres musikalske vision og stadig leverer innovativ og relevant musik.