HVEM PÅ COPENHELL 2017 VED MEST OM METAL?

Vi har sat os for at finde de vildeste og mest alvidende metalheads i den største COPENHELL-metalquiz denne sommer, hvor der ud over retten til at kalde sig ”COPENHELLS KLOGESTE METALHEADS” også er mulighed for at vinde seje og eksklusive præmier!

Saml et hold på maks. fire personer, og dyst mod andre kloge og festlige metalfans i den absolut sejeste og tungeste musikquiz på dansk grund! Mød op i ”TUTTEN” på COPENHELL 2017 fredag den 23. juni – i god tid, da quizzen starter præcis kl. 14:00!

Quizzen afvikles af de to erfarne quiz-mastere Michael Denner og Christian Beyer, der vil stille rendyrkede heavy metal-spørgsmål om alt fra sleaze, black og prog til death, power metal og hardcore.

Michael Denner er bedst kendt for sin fortid som guitarist og er en af grundpillerne i legendariske Mercyful Fate samt højaktuel med Denner/Shermann. Derudover har han sin egen musikbutik, Beat-Bop Record Shop – Copenhagen, og er vært på den største musikquiz i Danmark, "Denners Musikquiz".

Quizzen foregår på dansk – se Facebook-begivenhed her!