UNDGÅ FALSKE BILETTER

Køb altid COPENHELL-billetter gennem vores officielle billetudbyder – www.ticketmaster.dk. På den måde er du sikret, at billetterne er gyldige, og at du køber dem til den korrekte pris.

Vi oplever desværre hvert år, at billethajer forsøger at snyde folk til at købe ugyldige billetter til overpris. Vær derfor meget opmærksom på, hvem der sælger den billet, du skal til at købe, og undgå særligt Viagogo og lignende sælgere.

Bemærk, at udbyderne af falske billetter ofte laver Facebook-begivenheder, der til forveksling ligner de officielle arrangementer, for at snyde folk til at købe billetter der. Kig altid godt efter før køb for at sikre dig, at det er Ticketmaster, du køber din billet af.

Det er muligt at købe billetter privat af andre personer. Såfremt du gør dette, skal du være opmærksom på, at hverken COPENHELL eller Ticketmaster yder nogen garanti for gyldigheden af dine billetter (der er for eksempel intet, der forhindrer en person i at sælge samme billet til flere personer).

Hvis du gerne vil sikre dig, at billetter købt af privatpersoner er ægte, kan du benytte Ticketmasters Fan Guarantee, som garanterer dig gyldige billetter samt fortrydelsesret. Vi anbefaler både sælgere og købere at bruge denne tjeneste, så de for et mindre administrationsgebyr trygt kan overdrage billetter mellem hinanden.

armband.jpg